"At hviske"

Instruktør: Kjeld Marcussen

År: 2025

Land: Sverige

Genre: Drama

Anmeldelse - At hviske plakat.png

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg er helt oppe at køre, når Kjeld Marcussen kommer med en ny film.

Det var jeg også denne gang med hans nye film At hviske, som han både selv har skrevet, produceret og instrueret.

Vi havde jo ventet næsten tre år på denne, og der er noget at leve op til, da hans forrige film Le, min pige, le! som bekendt vandt prisen for bedste indie-film.

Men nu til anmeldelsen af At hviske.

Der var ikke ét øje tørt, da mesterværket At hviske’s afslutningstekster løb over det smukke lærred i Paradis Bio, akkompagneret af de smukke toner fra Ellen Nordbergs nynnen, som i anledning af premieren var taget den lange vej fra Lysekil i Sverige.

At Paradis Bio var stedet, hvor den danske premiere skulle finde sted, var intet mindre end et scoop. Men den historie kræver en indledning, så den får du senere.

Et par timer forinden, nærmere bestemt 1 time og 51 minutter, blev vi som publikum inviteret ind i filmens hjerte. Her, hvor historien ville udfolde sine til tider besynderlige og bizarre scener.

En ældre mand (hvilket vi kan gætte ud fra tøjet) står med ryggen til os. Foran ham ser vi Bygst Himlann, som vi præsenteres for senere. Men lige nu ser det fredeligt,men også lidt dystert ud.

Faktisk må jeg indrømme, at jeg kedede mig en anelse, da der intet skete. Rundt omkring mig kunne jeg også begynde at fornemme de knitrende poser og lidt tumult, så jeg var ikke den eneste, som havde det sådan.

Men alligevel blev vi jo siddende, for nysgerrigheden var vakt. Hvad kiggede han på? Hvorfor stod han bare der?

Som fan af Kjeld Marcussen er man ligesom indforstået med, at kedsomhed ofte fylder betragteligt meget i hans film, lige indtil det som en sky for solen, ikke er kedeligt længere.

Et vindue blev pludselig åbnet oppe fra huset, og vi kunne følge en person indefra gå rundt og åbne flere vinduer. Men vi så ikke personen, før gæsternes ankomst.

Og her, kære læser, ca. 51 minutter inde i filmen, startede et scenarie, som jeg aldrig tror tidligere er blevet set i denne eller i NOGEN biograf overhovedet!.

Mere kan og vil jeg ikke fortælle, da du selv skal have muligheden.

God fornøjelse 📽️

Fnikadis

★★★☆☆ 3/5
At Hviske
Vigtig information om køb af billetter!!

Visninger:

Filmen vises tirsdag og torsdag i ulige uger mellem uge 7 og 11 samt onsdage og lørdage i lige uger i ugerne 7, 9 og 12. Tidspunktet er kl. 10 formiddag (afhængigt af ugen) og om aftenen kl. 17:30 (igen afhængigt af, om det er en lige eller ulige uge).

Billetter:

Da det er en Kjeld Marcussen-film, kan billetter ikke købes gennem biografens eget system, men i stedet gennem Marcussen Film.

Du sender simpelthen en mail til analmarieFilm@rykkker.se, hvor du skriver antal billetter og til hvilken forestilling. **Og her er det vigtigt, at du er omhyggelig.**

VIGTIGT:

Disse informationer kan du finde inden for døren i Paradis Bio til venstre, hvor der er hængt en seddel op med tider og sale.

Da det er en Kjeld Marcussen-film, kan man ikke forvente, at medarbejderne i Paradis Bio kan hjælpe dig med disse oplysninger, så du må selv tage derind og finde dem.

Når du har fundet denne info, er du klar til at sende din mail – men husk at skrive din rigtige adresse, da du vil få en opkrævning sammen med billetterne pr. post.

Når du betaler for billetterne via netbank, skal du huske at oplyse:

Så kan de se, at billetten er betalt. Hvis du har flere billetter, skal disse oplysninger udfyldes for hver enkelt billet – og husk flipnummeret.

Der plejer ikke at gå mere end 3-4 dage, før du modtager en bekræftelsesmail, hvori der står de gyldne tal – koden, som du skal skrive i bogen ved indgangen, når du viser dine billetter.

Og så er der ikke andet at gøre end at nyde den gode filmoplevelse.

Det er intet mindre end et mesterværk og en genistreg. Det kan jeg love dig.

God fornøjelse! 🎬

Hjem🏠